Tegn på stress

Der er mange forskellige tegn på stress, og det kan derfor være svært at kode det sammen til, at det netop er stress, der er tale om. Oplever du flere tegn på stress, er det dog vigtigt, at du reagerer, således det ikke udvikler sig til flere symptomer eller et længerevarende sygdomsforløb.

Men hvilke tegn på stress skal du egentlig holde øje med? Få svaret her.

De første tegn på stress – det skal du holde øje med

Er du i en stresset periode i dit liv, er der flere tegn på stress, du skal holde øje med. Det vil være meget forskelligt fra person til person, hvilke symptomer der opstår. De første tegn på stress er dog meget gængse for langt de fleste.

Du vil opleve, at du har sværere ved at sove om natten. Derudover er der mange, der oplever problemer med hukommelsen. Koncentrationen bliver ofte også påvirket, da du har svært ved at holde fokus og let bliver distraheret.

Vores søvn er yderst vigtig for vores krop. Det er derfor ikke unormalt, at du oplever manglende energi og overskud som nogle af de første tegn. Derudover kan dit humør også blive påvirket. Du vil kort sagt opleve, at du er en anden udgave af dig selv på mange punkter.

Oversigt: Adfærdsmæssige, psykiske og fysiske tegn på stress

Når kroppen bliver udsat for stress over en længere periode, kommer det til udtryk i form af adfærdsmæssige, psykiske og fysiske tegn på stress. Du finder her en oversigt over nogle af de mest gængse tegn på stress inden for de tre områder.

Adfærdsmæssige tegn på stress

  • Øget brug af rusmidler, koffein og lignende
  • Større tendens til gråd
  • Konfliktopsøgende
  • Øget dosis af medicin
  • Ubeslutsomhed
  • Manglende engagement
  • Øget sygefravær
  • Isolere sig fra andre.

Psykiske tegn på stress

  • Koncentrationsbesvær
  • Problemer med hukommelsen
  • Tankemylder/negative tanker
  • Sørgmodighed
  • Irritabilitet
  • Følelsesmæssig ubalance
  • Manglende humor
  • Angst.

Fysiske tegn på stress

  • Søvnproblemer
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Hudproblemer
  • Manglende eller øget appetit
  • Muskelspændinger
  • Mavesmerter
  • Fordøjelsesproblemer
  • Forværring af kroniske sygdomme
  • Hyppige infektioner
  • Svimmelhed.

Det vil langt fra være alle symptomerne, du oplever. Oplever du flere af ovenstående, er det dog vigtigt, at du reagerer på din krops signaler. Disse symptomer er netop faresignaler om, at din krop er på overarbejde.

Tegn på stress? Test dig selv

Har du en mistanke om, at du har stress, er det en god idé at få be- eller afkræftet din mistanke. Ved en stresstest bliver du konfronteret med forskellige spørgsmål, der skal sætte nogle tanke og overvejelser i gang om din trivsel.

Oplever du tegn på stress, vil vi henvise til vores stresstest, som tager et par minutter at udfylde, og hvor du får svar på testen med det samme.

Det er ikke nok at tage testen. Du er også nødt til at forholde dig til resultaterne, således du kan blive klogere på, om du har stress eller ej. Er der klare tegn på, at du har stress, skal der gøres noget ved det. Vi kan blandt andet hjælpe dig med et forløb, der hjælper dig tilbage i balance. Læs mere om vores online videokursus om stress lige her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vigtig viden omkring stress, symptomer på stress og hvordan du kan forbygge stress med hjælp fra Klausen Learnings vidensunivers.

Tak for din tilmelding